Broksø

Tybjerg herred

(Ejerforhold 1682 i) Amtet

Gods i middelalderen

Hovedbygningen er fra 1915-16 og den er tegnet af arkitekten G.B Hagen.

 

ccccccccccccccccccccc                             

Broksø

1650-1657 Godset er oprettet ca. 1650 af 2 bøndergårde i Spagelse Fang af Elisabeth Brok (deraf navnet) og hendes mand Frands Lykke til Gisselfeldt. De ejede selv den ene gård. Den anden købte de af Ide Daa, enke efter Christian Urne til Marsvinsholm. Den lå under Gisselfeldt til 1661. 

1657-1661 Sønnen Kaj Lykke til Gisselfeldt og Broksø arvede godset ved moderens død. Han mistede akt, hvad han ejede, da han 1661 blev dømt for højforræderi.
1661-1670 Kronen administrerede godset sammen med Gisselfeldt, men lagde det derefter under Holmegård. Det endte med, at Frederik III forærede Broksø til kammerjunker Otto Krabbe sammen med Holmegård.
1670-1737 Otto Krabbe fik skøde og opnåede 1675 hovedgårdsrettigheder for begge gårde. Broksø udgjorde sammen med landsbyen Hjulebæk 150 tdr. hartkorn. Ved hans død 1719 overtog enken Birgitte Skeel driften af godserne. Da deres eneste barn var død, testamenterede fru Birgitte Holmegård og Broksø til sin mands brodersdatteres datter.
1737-1790 Da Birgitte Skeel døde 1737, trådte hendes testamente i kraft, så at den fjerne slægtning Birgitte Restorph, som samme år blev gift med Knud Trolle († 1760), kunne overtage godserne. Fru Birgittes ægteskab var barnløst, så hun testamenterede godserne til en brodersdatter.
1790-1801 Arvingen var Margrethe Elisabeth Restorph, som var gift med major Peter Lasson von Post. Han solgte hustruens godser 1801. 
1801-1802 Køberen var overdirektør på Gisselfeldt Christian Conrad Sophus lensgreve af Danneskiold-Samsøe, der beholdt Holmegård, men solgte Broksø. Han fik 25.000 rdl. for de 155 tdr. hartkorn.
1802-1845 Køberen var major Carl Ludvig Post. Han ejede gården til sin død.
1845-1878 Sønnen hofjægermester Peder Frederik Post arvede Broksø.
1878-1920 Dennes søn Frederik Vilhelm Post overtog gården. Da han døde 1911, drev hans enke gården videre.
1920-1926 Da hun døde, overtog 3 brødre sønner godset, men endte med at sælge det.
1926-1931 Køberne var 3 brødre Madelung. De solgte godset 1931.
1931-1972 Hans Vilhelm Riegels drev godset i en årrække.
1972-2003 Da han døde, overtog datteren hofjægermester Charlotte Riegels Hjorth godset.
2003- Hun overlod det til sin datter Cathrine Riegels Gudbergsen.

   Den oprindelige hovedbygning før 1915.